Esport og mental sundhed: Sådan reagerer branchen på presset

Esports vokser eksplosivt, men bag glitrende kampe og sejrssøjler gemmer sig et mørkt billede af mental belastning. Denne artikel fra Danish EsportInsider ser nærmere på, hvad der betyder noget – baseret på ny forskning og brancheindsigter.

Mental sundhed i esport under lup:

I Mitchel’er af en undersøgelse udført af University of Chichester blev næsten tre ud af fire Counter‑Strike‑spillere fundet i en sårbar position mentalt, mens én ud af fire viste tegn på depression. 

En lignende rapport fra GG Project, som indsamlede data fra over 1 000 esport‑spillere i 64 lande, understøttede billedet: cirka en tredjedel havde generelt dårligt mentalt velbefindende, 45% oplevede moderate til svære depressive symptomer og hele 70% klagede over søvnforstyrrelser.

Undersøgelsen viste også en overraskende indsigt: mængden af spilletid var ikke direkte knyttet til mentale helbredsproblemer. Det tyder på, at årsagen til stress og mentale udfordringer snarere handler om jobusikkerhed, konkurrencepres og manglende støtte end spidsbelastning alene.

Forskning peger på specifikke stresskilder: usikkerhed i spillet, pres fra performance, konflikter i holdet og dårlig søvnkvalitet sættes i direkte forbindelse med depression og angst.

 Konkurrencekampe øger psykologisk stress og resulterer i dårlig fokus og angst under pres. Et studie med Counter‑Strike‑spillere viste, at angsten steg markant, når deltagerne blev udsat for højt præstationspres som tilskuere eller direkte feedback.

Samtidig medfører den stillesiddende livsstil gentagne belastningsskader og søvnforstyrrelser, hvilket forstærker mentale helbredsproblemer . Den mentale og fysiske belastning hænger uløseligt sammen.

GG Project fremhæver, at spillere lige under det professionelle niveau oplever den største mentale belastning. De står i et dilemma: nær toppen men uden økonomisk sikkerhed og social anerkendelse. Det skaber usikkerhed og øget pres, og altså et stort psykisk pres. 

pspillere præsterer bedre og virker mere robuste, men rammes stadig ofte af angst, depression og søvnproblemer. For at imødegå dette lancerer University of Chichester til september en ny BSc i esport-psykologi, der skal uddanne mentale trænere til branchen.

Samtidig vokser indsatsen for at integrere psykologer og støtteordninger i hold — et skridt væk fra tabuer og mod formel prioritering af mental sundhed. Organisationer som Misfits har allerede ansat sportspsykologer, mens GG Project anbefaler større fokus på søvninterventioner og let tilgængelig psykologisk støtte.

Branchen står ved et nødvendigt vendepunkt. De fundamentale strukturer i esport‑verdenen – med kontrakter, coaching og medieeksponering – efterligner traditionelle sportsgrene. Derfor er etablering af mentale sundhedsrammer helt afgørende for at undgå massivt pres og udbrændthed. 

Spillere åbner allerede op: halvdelen af respondenterne i GG Project har søgt hjælp . Det er et slående tegn på, at mental støtte ikke længere opfattes som svaghed, men som en nøgle til bæredygtig karriere.

Esport er nået til et punkt, hvor mental sundhed ikke længere kan ignoreres. Over halvdelen af elitespillerne rapporterer om depressive symptomer, angst og alvorlige søvnproblemer. Det mentale pres er ikke blot udbredt – det er dybt alvorligt og truer både præstationsevne og langsigtet trivsel.

Branchen begynder at reagere. Nye psykologuddannelser, struktureret mental støtte og en spirende åbenhed omkring psykiske udfordringer viser, at der sker fremskridt. Men det er kun begyndelsen. 

Den næste store opgave bliver at sikre, at disse tiltag når hele vejen ud – også til bredden og de mange unge på vej op – og at spillerne ikke blot informeres, men faktisk får adgang til reel, professionel hjælp, inden de knækker under presset.